14. august 2017

DreamLitt'er facts coming up

Vil du vide mere om forfatterne fra DreamLitt? Især dem der udgiver fantasy?
Så er det på tide at følge vores Facebook og/eller Instagram, da vi i de kommende uger og måneder skiftes til at dele lidt facts om os selv hver fredag (Jeg er på den 22/9).
Det første indlæg kan læses hos Marie-Louise Rønning på fredag - den 18/8  
Marie-Louise Rønning – Forfatter til ’Skaberens Våben’-serien
Instagram: marielouiseroenning
Facebook: https://www.facebook.com/marielouiseroenning/?fref=ts
Linette Harpsøe - Forfatter – Forfatter til ’Exilium’-serien
Instagram: linette.harpsoe
Facebook: https://www.facebook.com/linetteharpsoeforfatter/
Katja Berger - Forfatter – Forfatter til ’De Syv Synder’ og den kommende ’Sjælehenteren’
Instagram: eeyorenyk
Facebook: https://www.facebook.com/KatjaBergerForfatter/?fref=ts
Trine Vianne Ipsen – Forfatter til ’Under skoven dansede vi’
Instagram: trinevianne
Facebook: https://www.facebook.com/trinevianne/…
Stine Dreyer – Debuterer i 2017 med ’Den forbudte bred’
Instagram: dreyerstine
Facebook: https://www.facebook.com/stinedreyer1/?fref=ts
Forfatter Pernille Neergård – debuterer i 2018 med ’Verdensherrerne’
Instagram: forfatter.pernilleneergaard
Facebook: https://www.facebook.com/forfatter.pernilleneergaard/…
Mads Schack-Lindhardt – Forfatter til ’Stjernekrønikerne’-serien
Instagram: mads.schacklindhardt
Facebook: https://www.facebook.com/madsschacklindhardt/?fref=ts

4. august 2017

Plagiat og inspiration fortsat...

I det sidste indlæg om inspiration og plagiat opridsede jeg, at plagiat er en betegnelse for, når man mere eller mindre kopiere en anden persons værk og forsøger at sælge det som sit eget. Dermed er plagiat i høj grad intentionelt. Når man sætter sig ned og bestemmer sig for at kopiere en hel tekst ord for ord og derefter lade, som om man selv fik ideen, kan der ikke være noget spørgsmål om, at man bevidst bestemte sig for at stjæle andre ideer.

Så hvor efterlader det inspirationen? Jeg talte i den forbindelse om Cassandra Clare og beskyldningerne om, at hun har stjålet materiale fra andre værker – hovedsaligt Buffy, Harry Potter og Star Wars.
Man kan mene, hvad man vil om disse anklager, men i sidste ende handler de i høj grad om, hvorvidt koncepter er det samme som det egentlige værk.
Stjæler man fra J.K. Rowling, hvis man har en skjult magisk verden?
Stjæler man fra Star Wars, hvis man har to personer, der har nogle romantiske følelser for hinanden, selvom de tilsyneladende er søskende?
Stjæler man, hvis man bruger en bestemt sætning, som man har set et andet sted?
Denne problematik virker til at sige noget om, hvad folk tror en forfatter er. At forfattere er originale. At de skaber noget helt nyt og unikt.
Det er den romantiske tanke om, at inspiration er nærmest guddommeligt. Det kommer fra en højere magt, der agerer gennem forfatteren og reducere ham eller hende til et værktøj for kreativiteten.

Men det er bare ikke sådan verden ser ud.
Kreativitet og inspiration eksisterer ikke udenfor vores verden.
Forfattere lever ikke i en sanseløs boble.
Inspiration kommer derfor ikke fra en eller anden højere magt, men fra forfatterens omgivelser. Fra vores erfaringer og oplevelser.
Mange forfattere er selv ihærdige læsere, og dette påvirker enten bevidst eller ubevidst deres skrivning. Det er umuligt at undgå, for vi eksisterer her. I denne verden. Vi forholder os til den, absorberer den og danner os selv i forhold til den.
Alle vores oplevelser og erfaringer er med til at gøre os til den person, vi nu engang er. Det samme gælder forfattere.
Forfattere påvirkes af deres oplevelser og erfaringer. De tager erfaringer med fra de bøger, de læser. Fra de film og tv-serier som de ser. Fra den musik, de lytter til. Det bliver alt sammen en pærevending af indtryk, ideer og erfaringer, som forfatteren bruger til at skabe sin egen historie.
Så ja, forfattere trækker inspiration fra hinandens værker. Til tider løfter de koncepter og ideer fra hinanden og bruger dem i deres egen historie.
Det er sådan mennesker skaber.
Verden er i evig forandring, og vi må hele tiden bruge vores egne erfaringer til at improvisere i den. Vi bygger hele tiden ovenpå, hvad andre tidligere har gjort og inspireres af, hvordan folk før os har håndteret bestemte problematikker.
Det er sådan vi innovere. Improvisere. Skaber.
Ved at blive inspirerede af hinanden.
Mennesker er relationelle væsner. Det betyder, at vi eksisterer i forhold til hinanden. Det er gennem vores relationer til verden og hinanden, at vi skaber os selv og derigennem vores samfund og kultur.
Litteratur kan ikke adskilles fra dette, og forfattere står derfor altid i relation til andre forfattere. De sammenlignes altid med tidligere eller andre nutidige forfattere ud fra deres værkers stil, tema, handling, genre og så videre.
Forfattere bygger på, hvad tidligere forfattere har gjort.
Det er deri inspirationen ligger, og det er der intet galt med. For sand originalitet kan ikke opnås, da vi som mennesker altid påvirkes af hinanden.

10. juli 2017

Forskellen mellem gender og sex – og hvad du kan bruge det til




En dreng der holder af at lege med Barbie.
En pige som elsker at lege med biler.

Hvad er der galt med de eksempler?
Intet – i teorien.
I teorien er det ligegyldigt, hvad børn leger med. En dreng kan sagtens lege med dukker, og en pige kan sagtens lege med biler. Ja, du vil finde argumenter ude i verden om, at piger leger med dukker, fordi de øver sig i at være mødre. At det er et biologisk instinkt. Og det er naturligvis ikke forkert, at børns leg ofte relaterer sig til at øve færdigheder, som de senere i livet for brug for – ligesom når killinger leger med hinanden og i virkeligheden øver sig på at jage.
Men indikerer denne tanke ikke, at det kun er piger, der øver sig i at blive forældre? For drenge bliver vel ikke gode fædre af at lege med biler? Så er det kun meningen – biologisk set – at kvinder skal være gode forældre, og at mænd ikke skal have nogen relation til deres barn? Det kan vel ikke passe, for hvorfor skulle manden så beskytte sin familie?

Indenfor antropologien taler man om, at menneskers opførsel er styret af to ting: Biologi og kultur. Antropologer lægger naturligvis mest fokus på sidstnævnte.
På grund af denne opdeling tales der således også om to slags køn: Sex og gender. Sex er det biologiske køn, det køn et barn fødes som. Gender er et kulturelt køn og kan ikke forklares helt så simpelt som sex.
Lad os tage et eksempel.
Et par skal have et barn. Ivrige efter at forberede sig på dets ankomst, spørger de lægen, hvilket køn barnet er, da de er inde til en ultralydsundersøgelse. Lægen fortæller dem, at det lader til at være en lille dreng, der er undervejs.
Med denne viden i tankerne tager de kommende forældre ud for at handle ind til børneværelset. De skal have maling, legetøj, møbler. Hele molevitten!
Så hvad køber de? Lyserøde eller lyseblå ting?
Biologisk set er det jo komplet ligegyldigt, hvilke farver de går efter. Den ene farve gavner ikke barnets overlevelse mere end den anden.
Men kulturelt set betyder det MEGET. For lyserød signalerer ’pige’ til omverdenen og lyseblå signalerer ’dreng’. Det er de farver sløjferne på deres dåbskjoler bliver. Storken, der stilles ud til vejen bærer enten en lyserød eller lyseblå pose.
Denne opdeling fortsætter gennem hele barnets liv.
Er du for eksempel en kvinde? Okay, fortæl mig så: Hvorfor krydser vi benene, når vi sidder ned? Benene bliver ømme af det, hvis vi gør det for længe, og det er dårligt for blodomløbet. Så hvorfor gør vi det?
Er du en mand? Fortæl mig så: Hvorfor har majoriteten af mænd kortklippet hår? Gør det nogen forskel?
Fra barnsben af kodes vi som individer til at opfører os efter specifikke kulturelle normer, der bestemmer, hvad en mand og en kvinde er. En kvinde er ikke blot et individ med livmoder og bryster. Hun bærer også make-up. Hun har langt hår. Hun går op i mode, heste, indretning.
Lyder det som en stereotype?
Jamen, hvorfor kaldes kvinder med kort hår, der går op i fodbold så for tomboy eller drenget? De ord, vi bruger om dem indikerer, at de er mere mandlige end de er kvindelige.
Så gender handler om, at vi skal forholde sig til de kønsnormer, der eksisterer i et samfund. De normer, der dikterer, at hvis du er homoseksuel er du automatisk mindre dit eget køn og mere det modsatte køn. For en mand ligger jo ikke med andre mænd. Normen siger, at mænd er sammen med kvinder og omvendt. Så en homoseksuel kvinder må jo være mere mandig, for hun passer ikke længere i kvinde-kassen, hvor man danner par med mænd. Ligeledes passer en homoseksuel mand ikke mere i mande-kassen.
Gender handler om stereotyper. Det handler om, hvordan et samfund forsøger at bestemme, hvad et køn er – udover bare at være født sådan. Hvordan skal man opfører sig? Hvordan skal man se ud? Normen bliver default, og alt der ikke passer ind, bliver en afvigelse, der ender med at blive skubber over mod det andet køn. Hvilket blot gør det til en endnu større afvigelse, siden det biologiske køn – den mest basale definition for hvad der er mand og kvinde – ikke matcher. Man ender derfor med ikke at passe ind noget sted.

Så hvad har det her med skrivning at gøre?
Helt basalt set kan litteratur vise disse folk, der ikke passer ind i traditionelle forestillinger om, hvad en mand og kvinde er. Ved at vise dem i bøger, kan man som forfatter være med til at ændre samfundets blik på kønnene.
Men det er faktisk ikke det, jeg vil nå frem til her.
I stedet vil jeg hellere påpege, at denne viden er nyttig, hvis du skriver fantasy eller science fiction. Vær hele tiden opmærksom på, at du som forfatter er kønnet og underlagt nogle normer, der dikterer din verdensopfattelse.
Og bryd dem så. Verdenen i din bog behøver ikke ligne verdenen omkring dig, og køn er et af de sted, hvor du kan være kreativ. Du kan blande normerne sammen, opfinde helt nye normer eller gøre normerne endnu mere rigide og altdominerende. Du kan forme kønnene og få dem til at se ud, præcis som du vil.
Derigennem kan du skabe et univers, der er meget mere sit eget i kræft af, at det har sine egne tilgange og perspektiver på køn. Så lad være med at lade dig selv diktere af den verden, du kender. Forsøg at bryde med normerne og udforske nye perspektiver.

Så stil dig selv disse to spørgsmål, når du skal beskrive kulturer i dit nye univers:
Hvad vil det sige at være en mand her?
Hvad vil det sige at være en kvinde her?




24. juni 2017

Plagiat og inspiration

Lad os tale lidt om plagiat og inspiration.
Der er en tynd grænse mellem de to, og nogle gange kan det være svært at skelne mellem det ene og det andet. For nu at citere Wikipedia er plagiat ’et ord fra latin, som bruges om en efterligning, især af en kunstners eller forfatters værker, under foregivende af at arbejdet er et selvstændigt og originalt kunstværk, ofte forsynet med falsk signatur’.
Plagiat handler således om, at nogen går ud og direkte kopiere en anden persons værk og påstår, at det er deres eget. Det er noget, der gøres med fuldt overlæg.
Som eksempel kan jeg nævne en hændelse, jeg var ude for på hjemmesiden Movellas, hvor jeg brugte nogle år på at pumpe andre brugere for deres mening på de første udkast til Mellem Himmel og Helvede. Der faldt jeg over en historie, som jeg havde stående på min hylde. En bruger var simpelthen i gang med at lægge kapitler op fra en allerede udgivet bog. Jeg konfronterede hende om det, og hun påstod, at det var hendes helt egen historie. Hvilket det ikke var – jeg havde jo den rigtige bog stående i min reol, og den var mindst et årti gammel.
Det er plagiat. Når du tager noget som andre har skabt og forsøger at sælge det som dit eget.

I dag er det ikke unormalt at se folk anklage forfattere for at ’stjæle’ fra andre forfattere. Som eksempel vil jeg her tale om Cassandra Clare.
Først min egen holdning til hende: Jeg har læst de første tre bøger i Dødens Instrumenter. Jeg syntes godt om de to første bøger og havde en del problemer med 3’eren. Jeg opfangede aldrig nogen Harry Potter vibe fra bøgerne – ud over de flyvende motorcykler. Da jeg begyndte at opdage andres kritik af hende, kunne jeg egentlig godt relatere til sammenligningerne mellem Jace og Draco eller Clary og Ginny, og jeg hoppede med på lad-os-hade-Clare-vognen i en periode.
Og så kom jeg over det.
For sandheden er, at når jeg ser gennem kommentarer til Clares DI-serie i dag, bliver jeg lidt frustreret.
Jeg ved godt, at Clare skrev Harry Potter Fanfiction før.
Jeg ved godt, at folk har anklaget hende for at stjæle dialoger fra blandt andet Buffy.
Jeg ved det godt.
Jeg var helt med jer. Jeg syntes, at det var ækelt.
Men ... kritikken af hende virker så voldsom.
Hun bliver anklaget for at ’stjæle’ fra nærmest alt – Star Wars, Harry Potter, Buffy. Alverdens store fænomener indenfor film og bøger.
Folk påstår, at Valentine er lig med Voldemort – på grund af V’et i navnet og så hele ’ren race’ snakken.
Ved I, hvem han mindede mig om, da jeg læste bøgerne? Hitler. Jeg tænkte ikke en eneste gang på Voldemort, imens jeg læste det.
For sandheden er jo, at Voldemort heller ikke er verdens mest originale karakter. Ved I, hvem han mindede mig om? ........ Hitler.
Det virkede åbenlyst for mig, da jeg læste Harry Potter, at Voldemort og hans støtter skulle være den magiske verdens nazister med al deres renheds-snak. At Clare bruger den samme idé er ikke tyveri. Det er en helt almindelig ting at gøre.
Er det noget, der ses for tit i litteratur – at de onde er inspireret af nazisterne? Måske.
Og måske skyldes hadet til Clare, at folk synes, at inspirationskilderne er for åbenlyse. At hun ikke gør det nok til sit eget.
Men ved I, hvem der også kan anklages for tyveri af andres materiale, hvis vi endelig skal kritisere folk for at ligne andre?
J.K. Rowling.

Ser I, før Harry Potter kom til verden var der en anden bog – Den syvende søn.
Der handlede om en dreng med en forfærdelig familie.
Der fik et brev.
Det brev fortalte ham, at han var blevet optaget på en magisk skole.
Så han tager af sted og møder en pige og en dreng, som han bliver venner med.
Der foregår noget dystert på skolen, som han opdager.
Sounds familiar?
Så skal vi ud med høtyvene nu? Skal vi komme efter Rowling?
Jeg tvivler på, at nogen ville gøre det. Det er jo J.K. Rowling!
Men er det ikke hyklerisk at anklage Clare for at stjæle, når det samme argument kan smides efter andre?
Hvad med Avatar: The Last Airbender? Jeg har set mange tale om, hvordan serien er opbygget på samme måde som Star Wars. Skal vi ud med høtyvene igen? Nej. For vi kan jo godt lide Avatar. Og ja, ja, måske lader Avatar sig inspirere lidt af Star Wars, men det er jo bare inspiration! Det er jo ikke tyveri!
Er det ikke?
Jamen, hvorfor er Clares bøger så tyveri? Fordi hun har et incest-plot, som der også var i Star Wars?
”Jamen, der er the Clave og the Circle! De er tydeligvis jedi/Føniksorden vs. sith/Deatheaters!” – ehm ... okay ... for INGEN BØGER NOGENSINDE har haft to sider, der bekæmper hinanden, hvor den ene er ond og den anden er god. Det er KUN Star Wars og Harry Potter, der er kommet på den UTROLIGT ORIGINALE idé.
Al fantasy er bygget op omkring en god og en ond side. Det er selvfølgelig blevet mere almindeligt at skabe større gråzoner omkring det, men det ændrer ikke på, at der som regel er to eller flere sider, der bekæmper hinanden.

Ligger svaret i sidste ende i fanfiction-delen? Fifty Shades of Grey er jo også blevet anklaget for at kopiere fra Twilight, siden den startede som fanfiction.
Jeg har ikke læst den oprindelige fanfiction, som DI er baseret på. Måske er der virkelig tale om, at hun har copy pastet hele historien over i sit manuskript og udgivet det.
Det er ikke min intention at sige, at der bare slet ikke er noget at komme efter hos Clare. Som sagt så jeg Harry Potter i hendes beskrivelse af de flyvende motorcykler.
Jeg tror, at det jeg i sidste ende bare gerne ville nå frem til er, at kritikken virker lidt overdrevet. Det virker, som om forfattere slet ikke må lade sig inspirere af andres værker, og den slags kvæler kreativitet, når man som forfatter sidder og stresser over, om ens ideer nu kommer til at fremstå, som om det er stjålet, fordi ’Jamen, jeg så den her episode af Doctor Who og konceptet lød bare så fedt, at jeg var nødt til at dykke ned i det, men stjæler jeg så?!’.
Jeg har vist plapret længe nok, men jeg vender nok tilbage til emnet på et tidspunkt.


Har du læst Clares serier? Synes du, hun stjæler? Eller synes du, at hun har skabt et originalt univers? Hvor synes du grænsen mellem plagiat og inspiration går? Hvornår går forfattere for langt?