13. marts 2015

Udkast til bagsidetekst (1)

Her følger så mit første udkast til bagsideteksten på Mellem Himmel og Helvede 1 - Daniel. Hvad synes I? Vækker det interesse? ;)
______________________________

I en verden fyldt med magiske og overnaturlige Væsner, er et menneske som den 18 årige Daniel ikke noget særligt. Han lever et afslappet, normalt liv i forstæderne til Skandinaviens hovedstad, Sitara. Han største bekymringer omhandler, hvordan han skal fortælle sin far, at han ikke vil på universitetet, og at hans mor sikkert bliver noget ærgerlig, når han fortæller hende, at endnu en kæreste har droppet ham.
Alt sammen simple bekymringer.

Lige indtil han kommer hjem fra en fest og finder sine forældre skudt i deres hjem.
Opsat på at nedspore deres morder begiver Daniel sig ud på en rejse, der tvinger ham til at forlade Skandinaviens trygge rammer og bevæge sig ud i en verden, som fungere markant anderledes. En verden af fjendtligsindede Væsner, kampe og omflakkende bander.

Undervejs i sin søgen støder han på halv elveren Lesta og hans fire yngre brødre.
Præcis ligesom Daniel er de på jagt efter morderen – eller nærmere diamanten. I starten anser Daniel dem ikke for meget mere end en besværlig forhindring, men det viser sig snart, at de kan være yderst nyttige. De har en af Væsnernes ledere i ryggen – og så er der noget næsten dragende over Lesta, som Daniel finder svære og svære at ignorere.

På sin rejse begynder han at indse ting om sig selv, som han ellers havde fortrængt og ignoreret.
Nogle af dem er blot harmløse identitetskriser.
Andre kan koste ham livet.
___________________________

Jeg har altid fundet bagsidetekst svært at skrive. Synes jeg har så mange detaljer og ting, som jeg gerne lige vil nævne, og så kan det blive svært at holde fast i det helt overliggende plot. Det her er jeg dog nogenlunde tilfreds med. Der skal naturligvis stadigvæk ændres og rettes hist og her, men overordnet synes jeg, at det er en ganske god start.

Hvordan laver I jeres resuméer/bagsidetekst? Og hvilke ting synes I er mest besværlige, når det gælder skrivning?
Jeg er selv pænt dårlig til at beskrive xD Det er altid sådan noget, jeg kan bruge flere omskrivninger på at få rettet op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar