29. april 2015

Grammatik-regler

Hvordan ved man, hvornår man skal bruge ligge/lægge og vidst/vist? Hvornår ender noget på –r og hvornår på –e? Hvornår slutter man endelsen med ’ene’ og hvornår er det ’ende’? Og hvad er forskellen på ad og af? 
Det er noget alle har besvær med på et eller andet tidspunkt af deres liv.

Vi begynder med endelserne, som egentlig er meget simple, når man lige lærer tricket:
Løbene
Løbende
Som du kan se ovenfor, ser de to ord næsten ens ud! Men deres betydninger er MEGET forskellige.
Endelsen ’ene’ bruges omkring navneord: Løbene blev afholdt i går.
Endelsen ’ende’ bruges omkring et udsagnsord: Hun kom løbende.
Som I kan se, er betydningerne enormt forskellige, så man skal ikke kludre for meget rundt i det! Desuden ligger trykket også forskelligt i ordene, så det er værd at bide mærke i.
Den bedste huskeregel her er dog nok, at når det er noget man gør ender ordet på ’ende’, og når det er en ting ender ordet på ’ene’.
Husk det!

Huskereglen til ligge/lægge er en gammel og vis en! Den minder meget og r-reglen, som vi ser på senere.
Okay, vi forestiller os, at du lige har skrevet en sætning:
Hun griner og ___ sig ned.
Ja, hvad skal du bruge? Ligge eller lægge? Ingen af delene! Sæt ’sætter’ eller ’sidder’ ind i stedet!
Hun griner og sætter sig ned.
Sidder og sætter er lette at kende forskel på. Vi ved alle sammen, at ’sidde’ bruges, når man allerede sidder ned, og ’sætte’ er, når man sætter sig ned. Det gælder også for ’ligge’ og ’lægge’.
Se på ordene. ’Sætte’ og ’lægge’ har begge to et æ, så de er ’lig’ med hinanden, ligesom ’ligge’ og ’sidde’ er lig med hinanden. Så når vi kan putte ’sætter’ ind i en sætning, hvor vi egentlig skulle vælge mellem ligge/lægge, er det ’lægge’ vi skal bruge!
Hun griner og lægger sig ned.
Ligge er stilstand. Lægge er bevægelse. Du ligger ned. Du lægger noget fra dig.

Vidst/vist kan vi egentlig bare lave en kort oversigt over.
Vidst bruges om viden: Jeg vidste det godt. Du kan sammenligne det med ’ved’: Jeg ved det godt. Det er en datidsform af ’ved’ og ’vide’.
Vist er en lidt anderledes størrelse. På den ene side kan det være en datidsform af ’vise’: Jeg viste vej. På den anden side bruges den i ’vist nok’: Det er vist nok den vej.
Eller: Der er vist nogen som har fået det forkerte ben ud af sengen.
Man kan vel sige at de to ovenstående bruges, når der overvejes, men ikke 100% vides.

r-reglen. Den slår dansklærer os over hovedet med konstant! Jeg har også svært ved at huske, at få sat ’r’ de rigtige steder, men jeg har dog en huskeregel, som jeg vil give videre!
Sæt spise/spiser ind i stedet for ordet!
Jeg skal ___ mig selv nu.
Skal ’klare’ være med eller uden r? Sæt spise/spiser ind! Det kommer til at lyde makabert, men ligemeget:
Jeg skal spise mig selv nu. Du skal bruge ’spise’ og ikke ’spiser’. Derfor skal der IKKE være noget r!
Jeg skal klare mig selv nu.
’Spise’ og ’spiser’ er nemlig ord, hvor man tydeligt kan høre ’r’, så derfor er de perfekt til at sætte ind, når man er i tvivl.

Ad og af kan også være rigtig tricky, så her har I en forklaring:
Af = væk fra noget, om en årsag eller anledning. F.eks. 'tag gryden AF komfuret', 'de var ved at dø AF grin'
Ad = langs med, hen over, gennem noget, målet for noget. F.eks. 'ned AD bakken'
En huskeregel kan være, at hvis man kan udskifte af/ad med 'langs med, hen over eller gennem', skal der stå AD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar