15. april 2015

Helte

Ligesom skurke kan helte blive forfærdelig kedelige, hvis de også mangler noget ordentlig bevægegrund for deres handlinger. MEN det største problem ved helte er helt sikkert Mary Sue eller Gary Stu faktoren! Skurkene bliver for ensidede og kedelige, når man ikke giver dem ordentlige grunde til deres handlinger, og det er fordi, at vi har nogle – ofte – fælles meninger om, hvad der er godt og ondt. At dræbe andre er for eksempel ondt. At hjælpe andre er godt. Derfor kan det til tider være lettere at accepterer en manglende bevægegrund hos en helt, for de kan sådan set godt have holdningen ’Jeg vil hjælpe andre’ uden nogen større årsag. De fleste af os vil jo gerne hjælpe andre, og det er ikke fordi, at vi har oplevet noget særligt, men fordi vi har en menneskelig medfølelse, der gør, at vi har lyst til det. Der i mod skal man ved skurkene forklarer, hvorfor denne tankegang er ændret og ikke matcher ’normens’.
Det betyder selvfølgelig ikke, at bevægegrunden er ligegyldig for en helt! Alt jeg siger er, at det kan være lidt lettere at gå til end ved skurken, fordi heltens bevægegrunde ofte er lette at forholde sig til.
Derfor vil jeg fokuserer på Mary Sue og Gary Stu her! Vi kender forhåbentlig alle de to termer, ellers er her en kort forklaring: Mary Sue er en kvindelig karakter, der er perfekt på alle måder uden at være noget særligt. Alle kan lide hende, alle vil være omkring hende, hun kan ikke gøre noget galt, og selv hvis hun gør det, bliver hun øjeblikkeligt tilgivet, og folk der hader hende er ofte de onde som dør til sidst. Gary Stu er den mandlige udgave.
Disse to personer ser vi, som du måske kan regne ud, sjældent ved en skurk, for vedkommende er jo ond og er dermed ikke ’perfekt’. Nej, det her er et helte-problem! For vi vil gerne have, at folk kan lide vores helt. Læseren skal jo holde med helten.
Men når du først har gjort din helt perfekt, har du fjernet enhver modstand og på sin vis hele heltens personlighed. For ingen er perfekte! Ingen! Ingen kan få venner ved at knipse med fingrene, ingen kan se ’helt normal ud’ og samtidig være ’gudesmuk’, ingen kan være uden fejl. Det er fejlene, der gør os til mennesker og er med til at skabe og danne os. Vi lærer af vores fejl, og hvis helten ingen har, lærer vedkommende heller intet gennem sin rejse.
Derfor skal du tænke grundigt over din helt. Hvad er det for en person? Hvad er vedkommende god til, og hvad er deres begrænsninger? Her er baggrunden naturligvis også vigtig i forhold til styrker og svagheder.

Nogle eksempler er måske påkrævede igen ... og mange bliver nok ikke glade ved det sidste eksempel, men det var lige den første person, der sprang op, da jeg begyndte at skrive det her :S

Jeg vil starte med et eksempel på en god helt!
Nogen af jer har måske ikke set ’Sådan træner du din drage’ – og jeg skal nok lade være med at bemærke hvor stor en fejl det er her. Helten i denne fantasy animationsfilm fra DreamWorks hedder Hikke (Ja, de har nogle interessante navne i den serie xD). Hikke er en god helt, fordi han ikke er perfekt. Han er lidt klodset, lidt af en splejs (hvilket er skidt når man bor i en vikingelandsby) og så lader han være med at dræbe en drage, hvilket ellers er normen i landsbyen, siden dragerne er en trussel mod byen. Der sker også noget i slutningen som tilføjer endnu en fysisk detalje til listen. I det hele taget af Hikke langt fra perfekt, men han har også nogle styrker. Han er meget intelligent og nyder tydeligvis at regne ud, hvordan dragerne fungerer, og hvordan man kan omgås sikkert med dem. Det gør ham til en dygtig opfinder – samt den erfaring han har fra at arbejde i en smedje. Samtidig har han en godt tække på dragerne, og han formår at tæmme dem frem for at slå dem ihjel. Alle de her elementer hjælper til at skabe en balanceret karakter, der vokser gennem filmene, fordi han lærer mere om sig selv – både sine styrker og begrænsninger. Han overvinder forhindringer og kommer ikke nødvendigvis ud helt helskindet, men i hvert fald med nye erfaringer. Det giver ham også nogle meget stærke relationer til de andre karakterer. Man forstår, hvorfor bipersonerne gør som de gør omkring ham. Man forstår, hvorfor han ikke er så populær i starten, siden han hele tiden kvajer sig, og folk har svært ved at tage ham seriøst. Men det er derfor også let at forstå, hvorfor folk så ombestemmer sig igen, da de først opdager, hvad han faktisk kan gøre, og at han måske endda har ret i sine meninger.
Som sagt er det en stærk helt. Det er en person, som man vil se lykkes, og som man vil følge i hans rejse, fordi han er det værd. Man kan måske ikke være ham, men man kan relaterer til ham og forstå ham.

Okay, eksempel på en dårlig helt ... og eh ... jeg ved godt, at jeg måske gør mig upopulær hos mange nu, men hør mig i det mindste ud, gider I? ^^’
Så eh ... jeg siger Bella nu ... og så kan I jo trykke væk, hvis I ikke vil læse mere.
Men altså Bella fra Twilight er ikke nogen særlig god heltinde i mine øjnene. Faktisk er hun rimelig rædselsfuld. Et forbillede for enhver Mary Sue om man vil. Bella kan lide Edward, og hun gik vist til ballet en gang, ik? Og hun er lige flyttet til byen, så hun får det nok lidt hårdt på den nye sk...okay, det gjorde hun så ikke. Hun skaffede sig en hel flok venner på hvad? Sin første dag? For det sker jo så tit for os andre ...
Okay, jeg har slet ingen ide om den her piges personlighed. Ud over at hun åbenbart mener, at hun ikke kan leve uden en mand og synes det er okay at køre en stakkels varulv/formskifter/whatever rundt i manegen, når hun ikke lige har sin vampyr i nærheden.
Inden I nu skriger: Læs bogen! Ved I hvad? Nej. Sådan træner du din drage er også en bogserie, men den har jeg heller ikke læst. Jeg har kun set filmene ved dem begge, og sådan bedømmer jeg dem. Jeg har set 1’eren og 2’eren af Twilight – det samme med Sådan træner du din drage. Så der er altså ligestilling i forhold til, hvor godt mit kendskab er til de her to folk, okay?
Og alligevel husker jeg ikke noget af Bellas personlighed. Kun at hun bliver inviteret til fest af en fyr uden nogen åbenlys grund, især siden hun er ny på skolen. At hun bliver valgt frem for sin kønnere ’veninde’ – selvom de nu ikke lader til at være særlig venskabelige. Faktisk virker Bella ikke til at være særlig gode venner med nogen. Hun virker uinteresseret i sine menneske-venner, og selv vampyrerne husker jeg ikke nogle større venskaber fra. Måske Alice? Eller også er det bare fordi, at Alice var så glad, at jeg lige tænker på hende. Bella virker besat af Edward, og hun får sin Edward - the end. Der er ingen udvikling, ingen erfaringer, intet. Det er bare Bella, der går rundt og taler med Edward, og så stikker han af i 2’eren, og hun hopper ud fra en klippe? Seriøst? Det er vores heltinde? Hendes fyr skrider, og så prøver hun at begå selvmord? Det er en fyr! Så kom dog over det, kvinde!
Som I måske kan regne ud nu, er det eneste jeg kan huske om Bella, at hun vil have Edward. Det var seriøst det eneste, som jeg fik ud af hende. Og igen: Hikke har også en kæreste, men de har et godt forhold. De har det godt sammen. De er glade, støtter hinanden, skrider ikke når det begynder at blive lidt hårdt. Og ALLIGEVEL behøvede jeg ikke engang nævne det ovenfor, fordi der var så meget andet at snakke om.
Men ... det er der bare ikke her. Bella er kun noget, når hun har Edward ... eller det tror hun i hvert fald selv – tilsyneladende. Så hele hendes personlighed forsvinder, imens alle andre personer render rundt og hejser hende op på en piedestal for at være ... ny? I guess.
Bella er ikke en god heltinde. Hun lærer ikke noget. Mange påpeger, at det er meningen. At Bella er et stykke blankt papir, så læseren eller publikum kan sætte sig selv i hendes sko og forestille sig dem selv gå gennem alle tingene. Og på det punkt kan jeg sådan set kun give folk ret - på en måde. Altså jeg kan godt se pointen, og det har jeg heller ikke noget imod, men Bella gør så mange dårlige ting, at jeg personligt ikke ville bryde mig om at lade som om, at jeg var hende. Hun lyver røven af for sin far, sætter sit eget liv på fare på grund af en mand og bestemmer sig for at føde et barn, der kan tage livet af hende i processen, fordi ... abort er skidt, I guess. Der er ikke noget her som gør mig interesseret. Jeg har ikke lyst til at følge hende, ikke en gang til at kende hende!
Så ja ... i mine øjne er Bella en dårlig heltinde. Men hun kan måske være en glimrende Mary Sue, som man kan læse gennem for SELV at være sammen med Edward – hvilket igen er helt fint. Der er stor forskel på litteratur, og noget handler mere om kærlighed end andet. Alt jeg siger er, at i filmen virker Bella bare ikke interessant eller som en særlig god person og dermed ikke som en specielt god helt - eller blot protagonist. 

Hvad med jer? Er I stødt på nogle super gode helte? Eller nogle virkelig dårlige nogen? :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar