29. april 2015

Udkast til bagsidetekst (2)

Takket være noget hjælp fra min skrivegruppe har jeg fået skåret bagsideteksten til Mellem Himmel & Helvede 1 ned! Den kan selvfølgelig stadigvæk nå at ændre sig mange gange, men jeg er glad for i det mindste at have fået den skåret lidt ned. Starten irriterer mig fortsat en tand. Jeg synes, der burde være en bedre måde at formulere det, men der må leges lidt med det ...
Så hvad synes folket?

Et menneske som den 18 årige Daniel er ikke noget særligt i en verden fyldt med magiske og overnaturlige Væsner.
Han lever et afslappet, normalt liv i forstæderne til Skandinaviens hovedstad, Sitara. Lige indtil han finder sine forældre skudt i deres hjem. Opsat på at nedspore deres morder begiver Daniel sig ud på en rejse, der tvinger ham til at forlade Skandinaviens trygge rammer og bevæge sig ud i en verden af fjendtligsindede Væsner, kampe og omflakkende bander.

Undervejs i sin søgen støder han på halv elveren Lesta og hans fire yngre brødre. I starten anser Daniel dem ikke for meget mere end en besværlig forhindring, men det viser sig snart, at de kan være yderst nyttige – og så er der noget næsten dragende over Lesta, som Daniel finder svære og svære at ignorere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar