12. april 2015

Skurken

Skurke kommer i mange forskellige former og størrelser. Ligesom helten i historien er de gået gennem en udvikling. Langt tilbage i folkeeventyrenes tid var det nok at vide, at helten var god og modig, og skurken var grim og ond. Det var deres personligheder. I dag anses det for at være ret ringe karaktertræk og kan give anledning til, at man ikke bryder sig om karakteren, hvis man ser den i en historie. Hvis hele skurkens identitet bare er at være ’ond’, er den ikke interessant, for det er tegn på, at forfatteren ikke er gået det mindste op i sin karakter og bare har manglet noget, som læseren kunne hade.
Det er også en fuldstændig forkert opfattelse af menneskers psyke. Folk vi anser for at være onde, mener altså ikke selv, at de er det! Du støder ikke på en person, der mener, at han eller hun er ond! Mennesker foretrækker at se sig selv som værende god eller i hvert fald på den rigtige side. Selv seriemordere ville aldrig betegne sig som ’onde’. De har grunde til deres handlinger, refleksioner, overvejelser ... når man skader andre, forsøger man også at forsvare sine handlinger over for sig selv, så man netop ikke behøves at tænke, at man er ond og få skyldfølelse – hvilket mange seriemordere selvfølgelig ikke er i stand til fra starten af.
Så giv for pokker din skurk en personlighed! Lad være med bare at lave den der ’Hey, ham der er ond, så ham skal I bare hade!’.

En anden ting som nogen måske har en tendens til at overse er, at skurken skal have en pointe i historien. 
Hvad mener jeg? Skurken skal påvirke handlingen. Hvis skurken ikke påvirker handlingen det fjernest, hvad skal vi så med den? Så kan man lige så godt skrive skurken ud! Det er faktisk mit største problem med Frozen. Der er to skurke, den ene er den før-nævnte ’Se her, ham her er ond, vi kan ikke lide ham’ og så en der er mere skjult. Ingen af dem har nogen som helst påvirkning på historien. Ikke som skurke i hvert fald. Den første skurk sender bare sine gorillaer af sted for at få ram på Elsa, men det lykkes dem ikke, og de optager bare en masse tid på skærmen. Den anden skurk (Her er der spoiler, du er advaret) har en smule påvirkning på handlingen i starten af filmen, men ikke som en skurk! Gennem 2/3 af filmen er han en ekstrem sød fyr, og han er tydeligvis rigtig god for kongeriget. Meget hjælpsom og ansvarlig. Og så vender han pludselig på en tallerken til allersidst i filmen, fordi forfatterne lige manglede lidt drama. Hans’ udvikling pissede mig så meget af. Især fordi Disney virkelig har gjort en masse ud af at gøre ham til ’den gode fyr’. Han blev vist på plakater, smilende i selskab med de andre hovedpersoner. Han blev fremstillet som en flink, god fyr. For mig at se er Disney gået mere op i at lave en chok-faktor end i at give os en holdbar skurk. Og det pisser mig af, fordi jeg ved, at Disney kan lave nogle helt fabelagtige skurke. Den slags man husker! Frollo, Skar, Maleficent, den onde stedmor fra Askepot, og ikke bare dengang, men også i dag! Facilier og heksen fra Tangled var begge meget solide og gode skurke! Så hvorfor skal vi så hænge på Hans og ham fyren fra Vessel-by eller whatever i Frozen?!
De havde ikke en pointe. Historien handlede om to søstre og deres forhold. Skurkene var slet ikke nødvendige. De skulle ikke have været der – eller i hvert fald ikke have været skurke. Historien havde allerede en skurk i form af den ismagi, som Elsa besad. Den var antagonisten! Det var den der udfordrede, bremsede, forhindrede og påvirkede historien!
Og til folk der mener, at Hans var ’en sociopat’. Sorry, nej. Den køber jeg ikke. Hans var produktet af Disney, der gik ud af deres vej for at skabe en overraskende skurk og dermed skabte en karakter, der slet ikke behøvede være en skurk. Hans er ikke en sociopat. Sociopater er intelligente. En sociopat ville ikke have efterladt en levende Anna i et værelse på slottet, hvor der måske befinder sig hundredvis af mennesker, som til enhver tid kunne gå forbi Annas værelse, høre hende kalde, låse døren op for hende og få at vide, at Hans var en forræder! Hans er ikke sociopat. Hans er dum. Sådan virkelig, virkelig dum. Der ud over er hans handling en helt enorm kliché, der bare fik mig til både at facepalm og rulle med øjnene. Hans er en forkælet uintelligent møgunge, der bare har lært at begå sig ordentlig, siden han jo er prins. Det værste er, at sådan startede han jo ikke ud! Han startede jo ud som værende virkelig intelligent og hjælpsom og flink. Så hans udvikling går faktisk voldsomt tilbage, i stedet for frem! Der ud over irriterede det mig, fordi at det ligesom løste 'trekantsdramaet' uden at Anna behøvede gøre noget. Det var bare 'Ups, så var en af fyrene lige ond, og så må hun jo bare tage den gode' - der var intet bevidst truffet valg fra Annas side. Frem for faktisk at tage konsekvensen og så såre en af drengene, redder Disney hende ud ved at gøre den ene person ond.
... nå, men min pointe er: Din historie skal kun have en skurk, hvis du har brug for en. Du skal ikke masse en skurk ind, hvis der ikke er plads til den. Ikke alle historier behøver skurke. Ikke i den traditionelle form i det mindste.

For nu at give eksempler fra andre Disney-film.
Bjørne-brødre handler også søskende. Filmen er måske mindre vellykket end Frozen, men den lykkes med nogle ting, som Frozen ikke klare. Blandt andet at der ikke er en skurk i Bjørne-brødre. Til jer der ikke har set den: Bjørne-brødre handler om tre brødre, der fjoller rundt og more sig, indtil de kommer i klammeri med en bjørn. Den ældste bror falder ned fra et vandfald med bjørnen og bliver dræbt i faldet. Bjørnen overlever til gengæld og stikker af ind i skoven. Den yngste bror, Kenai, bliver opfyldt med vrede og tager ud for at finde bjørnen og hævne sin storebror, imens den mellemste bror egentlig bare gerne vil lade bjørnen være, for det var ikke bjørnens skyld i hans øjne. Kenai finder bjørnen, og det lykkes ham at dræbe den, men så bliver han selv – magi, magi, hokus pokus, fantastisk sang – forvandlet til en bjørn. Men nu tror den mellemste bror så, at begge hans brødre er blevet dræbt af den samme bjørn og tager selv ud for at hævne dem. Hvad han ikke ved, er at han jagter sin egen bror. (Det ender selvfølgelig alt sammen godt til sidst).
Den handling er fantastisk. Ingen er skurken. Det er alt sammen bare misforståelser, men misforståelser der har fatale konsekvenser. Samtidig viser det et ekstremt stærkt søskendebånd mellem brødrene, fordi det netop er brødrene der foretager misforståelserne ud af deres kærlighed til hinanden. De er ikke onde. De er i sorg og ødelagt over at have mistet. Handlingen fungerer, fordi Disney ikke forsøgte at masse en skurk ind, hvor der ikke var behov for det. Modsat Frozen.

Et andet eksempel. Wreck-it Ralph. Den film er et godt eksempel på en skurk, der dukker op til sidst, men som er blevet etableret gennem hele historien og derfor ikke kommer ud af det blå – ligesom Hans.
Hele filmen igennem får vi at vide, at Ralph går ’turbo’ og lære hen ad vejen, at det hentyder til en tidligere spilkarakter kaldet Turbo. Turbo forlod sit spil, ligesom Ralph, og det resulterede i, at spillet blev klassificeret som ødelagt og fjernet fra spillehallen – alle spilkarakteres værste frygt. Det viser sig så, at Turbo faktisk er en af de andre karakterer, som vi møder i filmen. Og det fungerer. Det er i allersidste del af filmen, at vi finder ud af det, men det fungere, fordi det forklare en masse ting, som er foregået omkring den lille pige, som Ralph bliver venner med. Alt giver pludselig mening, og vi ser faktisk personen gøre en ting, som vi ikke helt forstår på det tidspunkt, men som giver mening, når vi opdager, at personen er Turbo og får forklaringen. Turbo er en skjult skurk gjort rigtig, fordi vi faktisk får ledetråde gennem hele filmen, og Turbo er – ligesom Voldemort – meget til stede, fordi alle de andre karakterer nævner og omtaler Turbo, så man kan mærke den påvirkning, som Turbo har haft på spillenes liv. Selvom vi ikke ser ham før til allersidt.
Igen: Det sker ikke med Hans. Han vender bare på en tallerken og bliver dum. Ja, vi får at vide i en sang, at han er den yngste ud af 12 brødre. Det er det. Intet andet. Og jeg vil gerne lige påpege, at kvinden der instruerede Frozen også var med til at arbejde på Wreck-it Ralph, så vi ved, at hun kan producere en god, skjult skurk. I Frozen er hun bare gået mere op i at skjule ham, end i faktisk at udvikle ham som en skurk.

Hvis du vil have en skurk, skal du behandle vedkommende som enhver anden karakter. Du skal give skurken en personlighed, en baggrund og årsager til, at personen tager de valg, som gør vedkommende til skurken. Det kan ikke bare være den onde heks mere, okay? Så vil folk mene, at du har en rimelig kedelig og stereotyp skurk. For at historien kan være god, skal skurken være god. Så læg hovedet i blød ... og tjek måske nogle Disney film? Hvis der er noget Disney er gode til, så er det at lave mega seje skurke – selvom de så måske ikke altid har de stærkeste motiver for deres handlinger.
Hvilke Disney skurke er jeres yndlings? Eller hvilke husker I bare bedst?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar