29. juli 2015

Research og mytiske væsner


Sommeren er over Danmark – med alverdens dårligt vejr. Siden jeg er universitetsstuderende har jeg de sidste par år haft en forfærdelig lang sommerferie. Ja, ja, first world problems, I know. Det ændrer nu ikke på, at jeg er ekstremt dårlig til at gå fra slut juni til slut august og holde ferie. Normalvis ville jeg bruge de to måneder på at skrive som død og pine, men lige nu har jeg forbudt mig selv at skrive for meget på mit manuskript, indtil jeg har fået min nye redaktør. Jeg kunne starte på noget andet, men kan mærke at hele mit hjerte vist ligger over ved Mellem Himmel & Helvede.
Frem for at skrive fokuserer jeg derfor i øjeblikket på research. Research er selvfølgelig noget, som man nok bør gøre løbende med skrivningen eller endda før, at man starter. For mig personligt kommer researchen i takt med, at jeg finder noget, som jeg har brug for en forklaring på. Uanset hvad er det nok umuligt at undgå det, medmindre man skriver en historie, hvor alt i den er noget, man har kendskab til.
Siden jeg elsker at skrive fantasy er der naturligvis en masse aspekter, det kan være nødvendigt at undersøge nærmere. At liste dem ville nok tage evigheder, men det er alt fra bittesmå detaljer som ’Hvad er de rette tiltaleformer ved hoffet?’ til de mere generelle ’Hvordan bør jeg tackle de her mytiske væsner?’.
Nogle af tingene er lige til at få svar. Det er nærmest kendsgerninger, som jeg bare lige skulle slå op.
Så er der de svære. Her tænker jeg især på mytologiske væsner. For hvordan skal jeg fremstille væsner, der allerede er blevet fremstillet på alverdens forskellige måder? Ja, folk flippede skråt over de glitrende vampyrer i Twilight, men hele ’vampyrer brænder i sollys’ dukkede først op i filmen Nosferatu – og det er måske endda en fejlfortolkning, da sollyset også kan læses som det gode/lyse der besejrer det onde/mørke. I de ældre myter blev der aldrig sagt, at vampyrer brændte i sollys – hvorfor ville man ellers have brug for at gennemborer deres hjerte?
Så når det gælder mytiske væsner har vi taget vores friheder i evigheder. Måske fordi disse væsner jo netop altid har været fiktive – de har aldrig eksisteret udenfor overtroen. Derfor fortsætter folk med at dreje beskrivelserne af dem efter deres egne tolkninger, og det er derfor også svært at sige, at én beskrivelse er forkert, og en anden er rigtig. Men naturligvis skal man holde sig så tro som mulig mod essensen af væsnet. Vampyrer kan ikke spise salat og varulve kan ikke lege med garnnøgler. Lidt værdighed skal de bæster trods alt have!
På trods af at overtroens væsner kan være oppe til en forholdsvis fri fortolkning har folk selvfølgelig stadigvæk forventninger, som en forfatter må afstemme sig selv i forhold til. Hvis man vælger at ændrer noget drastisk – for eksempel at få vampyrer til at glitre – må man også gå ud fra, at nogen folk vil have et problem med det. Selvom disse mytiske væsner er fiktive, har de ofte haft en ret stor udbredelse og er forholdsvis velkendte.
Læser og forfatter skal derfor arbejde sammen. Forfatteren skal sørge for at lave sin research og gennem sin historie give sit eget blik på væsnet, men med respekt for historien bag det. Læseren bør på sin side gå ind til historien med et åbent sind og bevidstheden om, at det her bliver en ny tolkning af et allerede velkendt væsen. Nogle ting vil adskille sig fra tidligere historier, man har læst om det specifikke væsen. Selvfølgelig må læseren så stadigvæk godt have et problem med fremstillingen, men der er nu en gang ikke mange regler for, hvordan en myte skal tolkes.
Man skal som forfatteren holde sig tro mod essensen, men detaljerne må man godt fifle lidt med.


Hvilket mytologisk/overnaturligt væsen er dit yndlings? Hvilken bog synes du repræsenterer dem – eller andre væsner – bedst?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar