23. april 2016

Vejen til antagelse 2

Efter mit tidlige forlagsforsøg fortsatte jeg med at skrive. Da jeg var færdig med historien om Adela og Adrian, begyndte jeg at skrive en ny historie – igen om vampyrer. Denne gang i vores egen nutidige verden. Da jeg var yngre, var det let for mig bare at kværne en historie ud, og jeg endte med at skrive en serie på otte historier om mine nye hovedpersoner, Erica og Acire. Jeg sendte dog aldrig denne historie ind til et forlag, men det var til gengæld, imens jeg skrev på den, at jeg opdagede Historiebogen.dk. Det var en hjemmeside for unge, der kunne lide at skrive. Derinde kunne man lægge sin historie op og læse andres. Det var vel datidens Movellas.
Ivrigt lagde jeg mine ting op og kiggede på andres historier. I min tid på Historiebogen stiftede jeg bekendtskab med to andre piger på min alder, og vi begyndte at spille rollespil sammen gennem MSN – fortidens Skype (Bare uden videoopkald). Vi brugte karakterer fra vores historier eller lavede helt nye, og det var mega sjovt – selv hvis der så var lidt drama af og til. Sådan går det jo, når tre piger hænger ud sammen konstant.

I flere år var mit fokus fuldstændig på den verden, som vi i fællesskab byggede op. Jeg brugte mere tid på rollespillet end på at skrive, og de ting jeg endelig skrev handlede om vores karakterer i rollespillet. Historiebogen var dødt ud, og jeg delte nu kun mine historier med mine to nye rollespilsveninder.
Men det kunne jo heller ikke blive ved. De to andre piger begyndte at blive mere optagede af andre rollespilssider på nettet, og den virkelige verden trængte sig efterhånden på. Vores rollespil på MSN døde ud, og jeg sad tilbage med en masse karakterer, som jeg ikke havde lyst til at slippe. Jeg havde lyst til at færdiggøre deres historie.
Og sådan startede Mellem Himmel & Helvede. Inspireret af vores rollespilsverden begyndte jeg at skrive en historie, der foregik i fremtidig verden, hvor magiske Væsner var virkelige og levede åbent blandt mennesker. Dermed kunne jeg bruge så mange af mine karakterer, som jeg havde lyst til.
Jeg begyndte at skrive historien, da jeg gik på efterskole, og jeg har arbejdet med den lige siden. Efter at have skrevet på den i et par år bestemte jeg mig for at sende manuskriptet ind til et forlag igen. Valget faldt naturligvis på Tellerup igen, men denne gang fik jeg det korte svar, at historien ikke var ’rentabel’.
Det slog mig ikke ud, og jeg fortsatte med at skrive. Selvfølgelig er det nedslående at få et afslag, men jeg havde for længst accepteret, at jeg ville få mange af slagsen. Jeg havde hørt, at var normalt at blive afvist flere gange, og jeg ville udgives med den her historie. Jeg havde dedikeret mig selv til værket, og jo længere tid der gik, des mere umuligt blev det for mig at give op.

Da jeg gik i HF sendte jeg manuskriptet af sted igen. Tellerup ville dengang kun se manuskriptet én gang, så jeg kunne ikke sende den rettede udgave ind til dem. Derfor sendte jeg ind til Mellemgaard. Efter et par dage fik jeg svar.
De ville gerne udgive mig! Jeg var ellevild ... lige indtil jeg læste videre og så, at de ville have 15.000 kr. for at udgive mig. Jeg har intet imod forlag, der udgiver til gengæld for betaling, men det forvirrede mig nu en del. Forlaget havde ikke skrevet noget som helst om betaling på deres hjemmeside, så jeg finkæmmede deres hjemmeside igen for at være helt sikker. Uden at finde noget. Nedslået måtte jeg fortælle dem, at det havde jeg altså ikke råd til, så jeg var nødt til at takke nej. Så foreslog de, at vi kunne lave en afdragsordning, og så sørgede jeg ellers for at undskylde mig fra den samtale hurtigt. Jeg havde fået svar efter kun et par dage, og det faktum at de bad om penge, fik mig til at tvivle på, om de overhovedet havde læst manuskriptet igennem? Selv hvis de havde, antog de det så kun for at få penge fra mig? Var manuskriptet overhovedet godt nok til at klare sig på bogmarkedet?


Jeg vendte atter tilbage til at rette i manuskriptet og brugte de næste år på at skrive og skrive og skrive. Så hørte jeg om det her nye forlag, DreamLitt ...

2 kommentarer:

  1. Spændende læsning, som jeg først lige er faldet over her til aften. :-)
    Tak for linket til mig.
    I øvrigt traf du den helt rette beslutning! Godt gået. :-)
    Jeg glæder mig til at læse mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da så lidt :)
      Jeg føler helt klart også, at jeg gjorde det rigtig. Selv hvis det så har været en lang vej til dette punkt - mit manus røg faktisk til tryk i dag! Wohoo!

      Og tak for din kommentar! Det var spændende at læse dine egne indlæg om vejen til antagelse og se, hvad andres erfaring er :D

      Slet