12. september 2016

Movellas-brugere stillede mig spørgsmål!

Så jeg lavede et indlæg på Movellas, hvor jeg foreslog, at brugere kunne stille nogle udgivelsesrelaterede spørgsmål, og der kom et par stykker, hvilket var super nice! Derfor smider jeg nu dette indlæg for at prøve at sige noget klogt om deres grublerier x)

1. Kontrakt-stuff
Joh@anne spurgte: Jeg har hørt flere sige, at man ikke skal sige ja til det første det bedste forlag, fordi der er ting i kontrakten, man skal være opmærksom på. Hvad er det for nogle ting, man skal passe på med at sige ja til? Og hvordan spotter man dem?

Deeet synes jeg er en skidt indstilling at have. Det er i forvejen MEGA svært at få foden indenfor hos et forlag, så hvis du sender noget ind til et forlag, og de siger ja ... jamen, så sig ja tak! Man sender vel ind til forlag, fordi man håber på, at de vil udgive ens ting? Hvorfor opsøge dem, hvis man ikke vil samarbejde med dem?
MEN så er der selvfølgelig delen med kontrakten. Kontrakten får man – i følge min egen erfaring – først EFTER, at man allerede har sagt ja til forlaget. De sender ikke bare kontrakten med den mail, hvor de skriver, at de godt vil tage ens manus. Først skal begge parter lige sige ja, og så skal forlaget have lavet kontrakten og sendt den af sted.
Når man får kontrakten, skal man så selvfølgelig læse den i gennem. Her er det vigtigt at holde øje med:
1. Hvor lang tid varer kontrakten? Der SKAL være en udløbsdato på kontrakten, ellers kan forlaget i teorien holde på manus for evigt.
2. Hvor lang tid går der før man bliver udgivet? Det skal gøres klart, at bogen skal være udgivet indenfor et vist antal år – som regel indenfor det første år af at den er færdigredigeret. Ellers kan forlaget – igen – i teorien undlade at udgive bogen. Ikke at det selvfølgelig ville give meget mening fra forlagets side, men det er godt at have noget stående om det alligevel!
3. Hvem ejer hvad? Det er vigtigt, at man holder øje med, hvem der ejer rettighederne til bogen, for det gør forfatteren selvfølgelig. Forlaget ejer rettighederne til at udgive den – så forfatteren ikke bare kan vade over til et andet forlag med den lige pludselig – men må aldrig eje selve historien, for så kan forfatteren risikere at blive droppet, imens historien bare bliver overdraget til en ny forfatter.
Endelig kan det selvfølgelig være en rigtig god ide at få ens forældre eller en rigtig advokat til at se kontrakten igennem. Sidstnævnte koster dog en del penge, så ... ja .... o.o
Man kan læse flere råd om det hos Dansk Forfatterforening: http://danskforfatterforening.dk/generelt-om-forlagskontrakter/
Kan man ikke lide kontrakten, lader man være med at skrive under og går videre til det næste forlag - i hvert fald hvis det første forlag ikke var villige til at forhandle om kontraktens punkter.

2. Processens længde
Sofie R.E. spurgte: Hvor langt tid tager processen? Og hvordan er ens "forhold" til redaktøren?

Jeg ved ikke, om du mener redigeringsprocessen? Eller bare hele udgivelsesprocessen? Altså generelt går der vist et år mellem, at man bliver antaget og så udgivet. Størstedelen af det år går så på redigeringsarbejdet. Jeg har personligt brugt meget længere tid på grund af en masse uheldige problemer undervejs, men jeg tror, at man nok generelt arbejder med at redigere i måske 6 – 10 måneder. Der omkring. Derudover er der jo så arbejdet på forsiden, korrekturlæsning og tryk, som også alt sammen tager tid og laves sidst i forløbet (Forsiden laves nogle gange sideløbende med redigering).
Forholdet til redaktøren er selvfølgelig baseret på gensidig respekt. Det er redaktøren som er ’tovholder’ på udgivelsen. Vedkommende skal holde styr på de forskellige parter, som er involverede – forfatter, illustrator, forlag, korrekturlæser, grafiker, osv. De skal forsøge at overskue deadlines og tidsplaner i håbet om, at udgivelsesdatoen ikke skrider for meget. Så er de selvfølgelig også forfatterens ’beta-læser’. De er det ekstra sæt øjne, der kan forholde sig mere objektivt til teksten og spotte ting, som forfatteren ikke selv har lagt mærke til. Det er deres arbejde at få forfatteren til at forholde sig til problemer i teksten, som en læser måske ville finde irriterende.
Man hænger ikke ud med hinanden i fritiden eller sådan noget. Man er arbejdskollegaer og har derfor forhåbentlig et godt forhold til hinanden, hvor man kan diskutere sine bekymringer omkring historien. Redaktøren er der ikke for at hakke på forfatterens materiale, men for at ’stramme’ det til. For at fokusere forfatteren på det, som bogen virkelig vil og ikke på alle mulige sidespor, som forfatteren tog med fordi ... reasons ...

Den sidste vil en del som gerne høre nærmere om!
3. Redigeringen
Joh@anne spurgte: Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget man som forfatter har at sige, når det kommer til redigeringsprocessen. Hvad gør man lige, hvis man bliver foreslået at slette en scene, som man selv troede, skulle være skelsættende for historien, og som man måske er ret stolt af?

Så spørger man sig selv: Hvis den her scene er så vigtig, hvorfor så redaktøren det så ikke i sin læsning? Hvorfor er det ikke så åbenlyst for læseren som for mig, at denne scene er vigtig?
Redigeringsprocessen er ikke en ’enten-eller’ proces. Hvis redaktøren mener, man skal slette noget, så er man som forfatter i sin fulde ret til at nægte. MEN man bør også lytte til sin redaktør, for de er ens læser. Hvis de ser et problem i noget er det værd at overveje, hvordan man kan stramme op på det og tilpasse det. Man behøver ikke slette noget, men at skrive det om er måske en god ide. For hvis redaktøren ikke spottede, hvor vigtig den scene er, er det meget muligt, at den almindelige læser heller ikke ville være i stand til at spotte det, og hvad er scenen så værd for historien (uanset hvor stolt man er af den)?


Faquella spurgte: God idé! Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at vide, hvor meget man som forfatter har at sige i redigeringsprocessen. Det er nemlig noget af det, der får mig til at være lidt "skeptisk" omkring udgivelse ved forlag, så det kunne være super fedt!
Rina spurgte: Godt initiativ :) Jeg er enig med de 2 forrige omkring spørgsmålet om hvor meget man er med/bliver inddraget i selve redigerings processen? Har man noget at sige eller tager forlaget sig helt & holdent af den del? Specielt ift. scener/steder i historien, som man selv mener er en vigtig del.

Forfatteren er ALTID med i redigeringsprocessen. Det er forfatteren, der retter og omskriver og ingen anden – på nær korrekturlæseren, selvfølgelig. Når det så er sagt, kan man jo ikke stille sig op og erklære, at ens manuskript bare er perfekt og ikke har brug for rettelser. Man er nødt til at indstille sig på, at man skal redigere ud fra både sine egne og redaktørens ønsker. Redaktøren repræsenterer læserne, og når man vil udgives, SKAL man tænke på, hvad man kan gøre for, at læserne kan følge med i ens historie. Det er ikke nok, at man selv ved, hvad man vil, hvis læserne ikke kan følge med i tankegangen.
Det er ikke forlagets job at rette manuskriptet – den del tilfalder forfatter og redaktør. Det er dog op til forlaget, om de vil udgive det, man så præsenterer efter redigeringen. Ofte vil forlaget kigge manuskriptet igennem efter alt redigeringsarbejdet, og så sender de manus tilbage til forfatteren igen med flere rettelse. Så er man så tilbage ved den samme ting som ved redaktøren – man taler sammen og forsøger at finde en løsning på problemerne.


’Kill your darlings’ – af og til er man altså bare nødt til at slette ting, som man elsker, fordi der vitterligt ikke er andre som kan se, hvorfor de er så vigtige. Jeg er f.eks. selv gået fra syv djævlesønner til fem, og mit nuværende manuskript er handlingsmæssigt fuldstændig forskelligt fra det, jeg for to år siden sendte ind. Man er nødt til at forberede sig på at ofre nogle ting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar