10. juli 2017

Forskellen mellem gender og sex – og hvad du kan bruge det til




En dreng der holder af at lege med Barbie.
En pige som elsker at lege med biler.

Hvad er der galt med de eksempler?
Intet – i teorien.
I teorien er det ligegyldigt, hvad børn leger med. En dreng kan sagtens lege med dukker, og en pige kan sagtens lege med biler. Ja, du vil finde argumenter ude i verden om, at piger leger med dukker, fordi de øver sig i at være mødre. At det er et biologisk instinkt. Og det er naturligvis ikke forkert, at børns leg ofte relaterer sig til at øve færdigheder, som de senere i livet for brug for – ligesom når killinger leger med hinanden og i virkeligheden øver sig på at jage.
Men indikerer denne tanke ikke, at det kun er piger, der øver sig i at blive forældre? For drenge bliver vel ikke gode fædre af at lege med biler? Så er det kun meningen – biologisk set – at kvinder skal være gode forældre, og at mænd ikke skal have nogen relation til deres barn? Det kan vel ikke passe, for hvorfor skulle manden så beskytte sin familie?

Indenfor antropologien taler man om, at menneskers opførsel er styret af to ting: Biologi og kultur. Antropologer lægger naturligvis mest fokus på sidstnævnte.
På grund af denne opdeling tales der således også om to slags køn: Sex og gender. Sex er det biologiske køn, det køn et barn fødes som. Gender er et kulturelt køn og kan ikke forklares helt så simpelt som sex.
Lad os tage et eksempel.
Et par skal have et barn. Ivrige efter at forberede sig på dets ankomst, spørger de lægen, hvilket køn barnet er, da de er inde til en ultralydsundersøgelse. Lægen fortæller dem, at det lader til at være en lille dreng, der er undervejs.
Med denne viden i tankerne tager de kommende forældre ud for at handle ind til børneværelset. De skal have maling, legetøj, møbler. Hele molevitten!
Så hvad køber de? Lyserøde eller lyseblå ting?
Biologisk set er det jo komplet ligegyldigt, hvilke farver de går efter. Den ene farve gavner ikke barnets overlevelse mere end den anden.
Men kulturelt set betyder det MEGET. For lyserød signalerer ’pige’ til omverdenen og lyseblå signalerer ’dreng’. Det er de farver sløjferne på deres dåbskjoler bliver. Storken, der stilles ud til vejen bærer enten en lyserød eller lyseblå pose.
Denne opdeling fortsætter gennem hele barnets liv.
Er du for eksempel en kvinde? Okay, fortæl mig så: Hvorfor krydser vi benene, når vi sidder ned? Benene bliver ømme af det, hvis vi gør det for længe, og det er dårligt for blodomløbet. Så hvorfor gør vi det?
Er du en mand? Fortæl mig så: Hvorfor har majoriteten af mænd kortklippet hår? Gør det nogen forskel?
Fra barnsben af kodes vi som individer til at opfører os efter specifikke kulturelle normer, der bestemmer, hvad en mand og en kvinde er. En kvinde er ikke blot et individ med livmoder og bryster. Hun bærer også make-up. Hun har langt hår. Hun går op i mode, heste, indretning.
Lyder det som en stereotype?
Jamen, hvorfor kaldes kvinder med kort hår, der går op i fodbold så for tomboy eller drenget? De ord, vi bruger om dem indikerer, at de er mere mandlige end de er kvindelige.
Så gender handler om, at vi skal forholde sig til de kønsnormer, der eksisterer i et samfund. De normer, der dikterer, at hvis du er homoseksuel er du automatisk mindre dit eget køn og mere det modsatte køn. For en mand ligger jo ikke med andre mænd. Normen siger, at mænd er sammen med kvinder og omvendt. Så en homoseksuel kvinder må jo være mere mandig, for hun passer ikke længere i kvinde-kassen, hvor man danner par med mænd. Ligeledes passer en homoseksuel mand ikke mere i mande-kassen.
Gender handler om stereotyper. Det handler om, hvordan et samfund forsøger at bestemme, hvad et køn er – udover bare at være født sådan. Hvordan skal man opfører sig? Hvordan skal man se ud? Normen bliver default, og alt der ikke passer ind, bliver en afvigelse, der ender med at blive skubber over mod det andet køn. Hvilket blot gør det til en endnu større afvigelse, siden det biologiske køn – den mest basale definition for hvad der er mand og kvinde – ikke matcher. Man ender derfor med ikke at passe ind noget sted.

Så hvad har det her med skrivning at gøre?
Helt basalt set kan litteratur vise disse folk, der ikke passer ind i traditionelle forestillinger om, hvad en mand og kvinde er. Ved at vise dem i bøger, kan man som forfatter være med til at ændre samfundets blik på kønnene.
Men det er faktisk ikke det, jeg vil nå frem til her.
I stedet vil jeg hellere påpege, at denne viden er nyttig, hvis du skriver fantasy eller science fiction. Vær hele tiden opmærksom på, at du som forfatter er kønnet og underlagt nogle normer, der dikterer din verdensopfattelse.
Og bryd dem så. Verdenen i din bog behøver ikke ligne verdenen omkring dig, og køn er et af de sted, hvor du kan være kreativ. Du kan blande normerne sammen, opfinde helt nye normer eller gøre normerne endnu mere rigide og altdominerende. Du kan forme kønnene og få dem til at se ud, præcis som du vil.
Derigennem kan du skabe et univers, der er meget mere sit eget i kræft af, at det har sine egne tilgange og perspektiver på køn. Så lad være med at lade dig selv diktere af den verden, du kender. Forsøg at bryde med normerne og udforske nye perspektiver.

Så stil dig selv disse to spørgsmål, når du skal beskrive kulturer i dit nye univers:
Hvad vil det sige at være en mand her?
Hvad vil det sige at være en kvinde her?




Ingen kommentarer:

Send en kommentar