4. august 2017

Plagiat og inspiration fortsat...

I det sidste indlæg om inspiration og plagiat opridsede jeg, at plagiat er en betegnelse for, når man mere eller mindre kopiere en anden persons værk og forsøger at sælge det som sit eget. Dermed er plagiat i høj grad intentionelt. Når man sætter sig ned og bestemmer sig for at kopiere en hel tekst ord for ord og derefter lade, som om man selv fik ideen, kan der ikke være noget spørgsmål om, at man bevidst bestemte sig for at stjæle andre ideer.

Så hvor efterlader det inspirationen? Jeg talte i den forbindelse om Cassandra Clare og beskyldningerne om, at hun har stjålet materiale fra andre værker – hovedsaligt Buffy, Harry Potter og Star Wars.
Man kan mene, hvad man vil om disse anklager, men i sidste ende handler de i høj grad om, hvorvidt koncepter er det samme som det egentlige værk.
Stjæler man fra J.K. Rowling, hvis man har en skjult magisk verden?
Stjæler man fra Star Wars, hvis man har to personer, der har nogle romantiske følelser for hinanden, selvom de tilsyneladende er søskende?
Stjæler man, hvis man bruger en bestemt sætning, som man har set et andet sted?
Denne problematik virker til at sige noget om, hvad folk tror en forfatter er. At forfattere er originale. At de skaber noget helt nyt og unikt.
Det er den romantiske tanke om, at inspiration er nærmest guddommeligt. Det kommer fra en højere magt, der agerer gennem forfatteren og reducere ham eller hende til et værktøj for kreativiteten.

Men det er bare ikke sådan verden ser ud.
Kreativitet og inspiration eksisterer ikke udenfor vores verden.
Forfattere lever ikke i en sanseløs boble.
Inspiration kommer derfor ikke fra en eller anden højere magt, men fra forfatterens omgivelser. Fra vores erfaringer og oplevelser.
Mange forfattere er selv ihærdige læsere, og dette påvirker enten bevidst eller ubevidst deres skrivning. Det er umuligt at undgå, for vi eksisterer her. I denne verden. Vi forholder os til den, absorberer den og danner os selv i forhold til den.
Alle vores oplevelser og erfaringer er med til at gøre os til den person, vi nu engang er. Det samme gælder forfattere.
Forfattere påvirkes af deres oplevelser og erfaringer. De tager erfaringer med fra de bøger, de læser. Fra de film og tv-serier som de ser. Fra den musik, de lytter til. Det bliver alt sammen en pærevending af indtryk, ideer og erfaringer, som forfatteren bruger til at skabe sin egen historie.
Så ja, forfattere trækker inspiration fra hinandens værker. Til tider løfter de koncepter og ideer fra hinanden og bruger dem i deres egen historie.
Det er sådan mennesker skaber.
Verden er i evig forandring, og vi må hele tiden bruge vores egne erfaringer til at improvisere i den. Vi bygger hele tiden ovenpå, hvad andre tidligere har gjort og inspireres af, hvordan folk før os har håndteret bestemte problematikker.
Det er sådan vi innovere. Improvisere. Skaber.
Ved at blive inspirerede af hinanden.
Mennesker er relationelle væsner. Det betyder, at vi eksisterer i forhold til hinanden. Det er gennem vores relationer til verden og hinanden, at vi skaber os selv og derigennem vores samfund og kultur.
Litteratur kan ikke adskilles fra dette, og forfattere står derfor altid i relation til andre forfattere. De sammenlignes altid med tidligere eller andre nutidige forfattere ud fra deres værkers stil, tema, handling, genre og så videre.
Forfattere bygger på, hvad tidligere forfattere har gjort.
Det er deri inspirationen ligger, og det er der intet galt med. For sand originalitet kan ikke opnås, da vi som mennesker altid påvirkes af hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar